Nyvalg ved kommende generalforsamling: Nye medlemmer søges
Kære alle
Da fire af Gårdlaugets bestyrelsesmedlemmer af personlige årsager ønsker at udtræde af Gårdlaugets bestyrelse, vil der ved den årlige generalforsamling være nyvalg til bestyrelsen, med plads til 4 nye medlemmer.
Vi opfordrer derfor bestyrelserne i de enkelte foreninger til at gå i tænkeboks allerede nu og overveje, hvem de ønsker at indstille til Gårdlaugets bestyrelse.
Gårdlauget har i de forgangne år gennemført projekter som fx
etablering af ny legeplads
udskiftning af samtlige lamper i gården
diverse biodiversitetsprojekter i gården finansieret via Københavns Kommunes biodiversitetspulje (bl.a vandhul, insekthoteller og fælles plantekasser)
sociale arrangementer til Fastelavn, Sankt Hans, Halloween
I det daglige har Gårdlauget bl.a. ansvar for
Kommunikation med vores faste gårdmand
Kontakt med snerydningsfirma
Besvare henvendelser fra beboere
Kontakte og lave aftaler med håndværkere og leverandører efter behov
Derudover gennemfører Gårdlauget en gang imellem skulle gennemføre afgrænsede projekter (indhentning af tilbud, indgåelse af aftaler, opfølgning, overdragelse/idriftsættelse).
Du indtræder i et velfungerende Gårdlauget med
ekstern revision
en administration, der tager hånd om formalia som fx indkaldelser til generalforsamlinger, kontingenter, kontakt med myndigheder m.m.
en fungerende hjemmeside inkl. kontaktformular
et velorganiseret, internt digitalt kommunikationsværktøj
…hvilket gør, at Gårdlauget kan fokusere på sin kerneopgave: at sørge for både en god drift af gården og udvikling af vores fælles gård. Der er potentiale for mange nye sjove projekter, til glæde for både børn og voksne i gården.
#Gårdlaug #nyvalg #bestyrelse #nyemedlemmer #gård #fællesskab