Gravearbejde til nye lamper
Der er i dag gravet 35 huller til de nye lamper i gården. Arbejdet fortsættes i morgen den 26/10, hvor håndværkerne vil påbegynde deres støbearbejde til lampefundamenterne. For at skabe sikkerhed for alle, der har deres gang i gården, vil der blive sat markeringer ved de huller, der ikke når at blive støbt i morgen.
Vi håber, alle er ekstra opmærksomme ved færden i gården pt. pga. af gravearbejdet samt den manglende belysning.
Selve monteringen af lamper finder sted fra ca. mandag den 31/10, da fundamentet skal hærdes før montering.